Sådan behandler Synbar dine oplysninger

Privatlivs- og cookiepolitik

Version 2.6 · tekst redigeret 3. oktober 2026

Her kan du læse, hvad Synbar bruger dine personoplysninger til, hvem der får adgang, og hvor længe vi gemmer dem. Politikken gælder synbar.dk og app.synbar.dk samt henvendelser, mødebookinger, gratis analyser og kundeforhold.

Dit valg om statistik: Statistik på synbar.dk og app.synbar.dk starter først, når du siger ja på den enkelte hjemmeside. Valgene deles ikke mellem de to adresser. Et nej stopper ekstra brugsstatistik. Du kan stadig bruge appen og sende os feedback. Vi bruger ikke statistikken til reklamer rettet mod dig personligt. Hvis det formål ændres, beder vi om et særskilt valg.

1. Dataansvarlig

Synbar drives af Synbar ApS, som er dataansvarlig for behandlingerne beskrevet her. Selskabet ejes af Daniel Palle Hansen og Holger Willy Buch Jensen.

2. Hvad vi behandler og hvorfor

Situation og oplysningerFormål og retsgrundlagOpbevaring hos Synbar
Kontakt og gratis analyse: navn, arbejdsmail, eventuelt telefonnummer, virksomhed, hjemmeside og din besked.At svare, forberede den ønskede analyse og følge op på din henvendelse. Artikel 6, stk. 1, litra b, når du selv er potentiel aftalepart; ellers litra f, fordi Synbar har en legitim interesse i at håndtere virksomhedens henvendelse.Henvendelser uden et efterfølgende kundeforhold gennemgås mindst hver måned og slettes som udgangspunkt senest 7 måneder efter sidste kontakt. Fristen består af 6 måneders opbevaring og op til 1 måned til den dokumenterede kontrol.
Booking: kontaktformularen bruger navn, e-mail, hjemmeside, dato og tid samt valgfrit telefonnummer og besked. Book-nu og opfølgning bruger e-mail, hjemmeside, dato og tid.At reservere tiden, undgå dobbeltbookinger, sende kvittering og kalenderinvitation og holde mødet. Samme grundlag som ovenfor.Den aktive bookingrække og en teknisk tilknyttet kalenderpost slettes automatisk efter 6 kalendermåneder. Egne mailkopier og ældre eller manuelt oprettede kalenderposter gennemgås mindst hver måned og slettes som udgangspunkt senest 7 måneder efter mødet. En konkret, dokumenteret tvist kan begrunde en tidsbegrænset udsættelse.
Kundeforhold: kontaktoplysninger på virksomhedens kontaktpersoner, aftale, korrespondance, leverancer, adgange og dokumentation for arbejdet.At levere og dokumentere aftalen. Artikel 6, stk. 1, litra b for en personlig aftalepart og ellers litra f: Synbars og kundens legitime interesse i at administrere B2B-aftalen.Under samarbejdet og som udgangspunkt 3 år efter dets ophør på grund af den almindelige forældelsesfrist. Adgange lukkes ved ophør.
Fakturering: navn, virksomhed, CVR, faktura- og betalingsoplysninger.At fakturere og overholde bogføringsloven. Artikel 6, stk. 1, litra b og c.5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.
Besøg og sikkerhed: IP-adresse, tidspunkt, URL, browseroplysninger og tekniske fejldata i hostingens serverlog.At levere, fejlfinde og beskytte siden mod misbrug. Artikel 6, stk. 1, litra f; den legitime interesse er stabil og sikker drift.På Synbars aktuelle Vercel Pro-opsætning opbevares almindelige runtime-logs som udgangspunkt i 1 dag. En relevant sikkerhedshændelse kan dokumenteres længere, mens den undersøges.
Valgfri statistik på synbar.dk: sideadresse uden query-parametre, fast sidetitel, tidspunkt, henvisningsadresse uden query-parametre, omtrentligt geografisk område, browser og enhed. Efter samtykke kan Google Analytics 4 også måle scroll, udgående klik, filhentninger og video. Automatisk måling af sitesøgning og formularinteraktioner er slået fra. Google bruger et tilfældigt klient-id i cookies. Synbar sender ikke navn, e-mail eller formularfelter til Analytics.At forstå, hvordan synbar.dk bliver brugt, herunder hvilke besøg der kommer fra AI-assistenter, og forbedre siden. Artikel 6, stk. 1, litra a: dit samtykke.Hændelsesdata og data knyttet til en bruger opbevares i Google Analytics i 14 måneder. Perioden nulstilles ved ny aktivitet. Indstillingen styrer ikke Googles almindelige, samlede rapporter. Cookies på synbar.dk kan leve i op til 395 dage.
Valgfri produktstatistik på app.synbar.dk: fast sidetype og hændelsesnavn, aktive tidsintervaller, scroll ved 25, 50, 75 og 100 procent samt indlæsningstid for dashboardet. Synbar gemmer hashværdier af et tilfældigt browser-id og et eventuelt element-id sammen med arbejdsområdet. Vi gemmer ikke e-mail, spørgsmålstekst, feedbacktekst eller rå kilde-URL'er i denne strøm. Adminbesøg, Synbar-medarbejdere og demoen Helseværk er udeladt.At se, om kunder når frem til gemte resultater, bruger funktionerne og vender tilbage. Artikel 6, stk. 1, litra a: dit samtykke. Gemte tilmeldings-, scan-, integrations-, invitations- og notifikationsstatusser er driftsdata og holdes adskilt fra denne adfærdsstatistik.Tilbagetrækning stopper nye produkthændelser og rydder de lokale statistik-id'er. Allerede gemte produkthændelser har endnu ingen automatisk slettefrist. En eventuel kopi af rensede hændelser i Google Analytics følger de 14 måneder ovenfor.
Feedback, du sender i appen: din vurdering eller besked, den valgte side eller funktion, tidspunkt og tilknytning til dit arbejdsområde. Hvis du selv oplyser en mailadresse i feedbacken, gemmes den også.At læse din feedback, svare og undersøge de problemer, du melder. Artikel 6, stk. 1, litra f: vores legitime interesse i at håndtere frivillig feedback om tjenesten. Feedback gemmes i Synbars interne admin og behandles uanset dit valg om brugsstatistik. En registrering af, at et feedbackspørgsmål blev vist eller lukket uden svar, hører kun til valgfri statistik.Feedback gemmes til opfølgning. Der er endnu ingen automatisk slettefrist for disse rækker. Du kan bede os om indsigt eller sletning efter reglerne.
Offentlige virksomhedsoplysninger: virksomhedsnavn, domæne, offentlige profiler og offentligt tilgængelige erhvervskontakter.At udføre den bestilte synlighedsmåling eller vurdere en mulig erhvervsrelation. Artikel 6, stk. 1, litra b eller f. Synbar sender ikke elektronisk markedsføring uden det særskilte forhåndssamtykke, som markedsføringsloven kræver.En indledende vurdering uden efterfølgende relation slettes som udgangspunkt senest 6 måneder efter indsamlingen.

Vi får normalt oplysningerne direkte fra dig eller din virksomhed. Offentlige virksomhedsoplysninger kan komme fra virksomhedens hjemmeside, virksomhedsregistre og offentlige virksomhedsprofiler. Hvis artikel 14 i databeskyttelsesforordningen kræver en særskilt meddelelse, giver vi den senest ved første kontakt og normalt inden en måned.

Synbar sælger ikke personoplysninger. Skriv ikke CPR-nummer, helbredsoplysninger, patientoplysninger, betalingskortdata eller andre følsomme oplysninger i formularernes fritekstfelter.

3. Er oplysningerne nødvendige?

Du vælger selv, om du vil kontakte Synbar eller booke et møde. Obligatoriske felter er markeret i formularen. Vi bruger dem til at svare, måle den rigtige hjemmeside og sende mødelinket. Formularen kan ikke sendes uden de oplysninger. De valgfrie felter kan du springe over, og formularen tilmelder dig ikke markedsføring.

4. Modtagere og leverandører

Kun personer og leverandører med et arbejdsbetinget behov får adgang. Leverandørerne behandler oplysninger efter aftale med Synbar; enkelte tjenester kan samtidig have selvstændige retlige forpligtelser.

LeverandørHvad de gør for SynbarHvor
Vercel Inc.Hosting, serverfunktioner og korte sikkerhedslogsEU/EØS og USA afhængigt af tjenesten
ResendSender formular-, booking- og kvitteringsmails. Resend oplyser 30 dages opbevaring af e-mail- og logdata på de almindelige planer samt op til 7 dage i backup.USA
SanityOpbevarer og låser bookinger, så samme tid ikke kan reserveres to gangeEU/EØS og USA afhængigt af kontoen og underleverandøren
Google Workspace, Gmail, Calendar og MeetModtager henvendelser, opretter kalenderaftalen, inviterer din e-mailadresse og leverer videomødetEU/EØS og USA afhængigt af behandlingen
Google Ireland Ltd. og Google Analytics 4Leverer valgfri statistik efter dit samtykke. Google-signaler og annoncepersonalisering er slået fra. Alle annonceformål er også afvist. Den offentlige stream G-5L7MS546WG måler udvalgte sidehændelser. Appens særskilte stream G-8YXR7WW3RX har automatisk udvidet måling slået fra.EU/EØS og USA afhængigt af behandlingen
AI- og søgetjenester angivet i tilbud eller rapportMåler offentlige virksomhedsoplysninger og svar. Vi sender ikke formularbeskeder, private systemadgange eller følsomme personoplysninger til måleplatformene.Afhænger af den valgte platform

Kontakt- og bookingmails sendes internt til team@synbar.dk. Din kalender- og mailudbyder modtager invitationen og mailen, når de sendes til den adresse, du har oplyst. Kopier i dit eller andre modtageres systemer er ikke under Synbars kontrol. Vi videregiver også oplysninger, hvis loven kræver det, eller hvis du beder os om det.

5. Overførsel uden for EU/EØS

Nogle leverandører eller deres underleverandører kan behandle oplysninger i USA eller andre lande uden for EU/EØS. Før en leverandør modtager personoplysninger, skal Synbar dokumentere databehandleraftalen og det konkrete overførselsgrundlag. Det kan være en afgørelse om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, EU-US Data Privacy Framework for en certificeret modtager eller Europa-Kommissionens standardkontraktbestemmelser suppleret af en vurdering og nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Grundlag, certificeringer og underleverandører gennemgås ved leverandørskift og mindst årligt.

Du kan skrive til team@synbar.dk for at få oplyst det dokumenterede, aktuelle grundlag og få en kopi af de relevante garantier i det omfang, de kan udleveres.

6. Sletning

Perioderne står i tabellen ovenfor og kontrolleres system for system. Nye offentlige bookingrækker fjernes automatisk fra det aktive Sanity-dataset efter 6 kalendermåneder; teknisk tilknyttede Google Calendar-poster slettes i samme rutine. Sanitys eventuelle dokumenthistorik og utilgængelige tekniske sikkerhedskopier udfases efter de perioder og sletteveje, der fremgår af den dokumenterede leverandøraftale og den aktuelle tjeneste. Ældre booking- og kalenderposter, manuelt oprettede kalenderposter og Synbars egne Gmail-kopier indgår i en dokumenteret månedlig kontrol. Resends leverandørkopi følger perioden angivet ovenfor.

En anmodning om sletning vurderes også før den almindelige frist. Retten gælder ikke ubetinget, hvis vi fortsat skal opbevare oplysninger efter loven eller for at fastlægge et retskrav. En sådan undtagelse dokumenteres og tidsbegrænses. Synbar kan ikke slette kopier, som allerede er leveret til din eller en anden modtagers mail- eller kalenderudbyder.

7. Dine rettigheder

Efter reglerne kan du bede om indsigt, rettelse, sletning og begrænsning. Du kan gøre indsigelse mod behandling, der bygger på legitim interesse. Dataportabilitet gælder for oplysninger, du selv har givet, når behandlingen bygger på samtykke eller kontrakt og sker automatisk. Rettighederne kan være begrænset af blandt andet bogføringspligt, andres rettigheder og behovet for at fastlægge retskrav.

Et samtykke kan trækkes tilbage uden at påvirke lovligheden af den behandling, der allerede er sket. Skriv til team@synbar.dk. Vi kan bede om nødvendig identifikation og svarer som udgangspunkt inden en måned.

8. Automatiske afgørelser og AI

Synbar træffer ikke afgørelser om personer alene ved automatisk behandling med retsvirkning eller tilsvarende væsentlig virkning. Vi profilerer ikke besøgende. AI-tjenester bruges som måleværktøjer til at analysere offentlige virksomhedssignaler; en synlighedsscore er ikke en afgørelse om en person. synbar.dk har ingen offentlig chatbot.

9. Kontakt om databeskyttelse

Synbar har ikke udpeget en databeskyttelsesrådgiver. Har du spørgsmål, eller vil du bruge dine rettigheder, kan du skrive til team@synbar.dk.

10. Cookies og browserlagring

Synbar bruger Google Analytics 4 og egen produktstatistik efter samtykke. Statistikscriptet hentes ikke, og statistikkager sættes ikke, før du aktivt tillader Statistik. Et nej stopper ekstra brugsstatistik, men påvirker ikke login, gemte målinger eller feedback, du selv sender. Google-signaler, annoncepersonalisering og annonceformål er slået fra. synbar.dk og app.synbar.dk har hvert sit valg. Et ja på den ene adresse gælder ikke på den anden. Vi bruger også localStorage og sessionStorage, som er omfattet af cookiereglerne. Nødvendig lagring bruges uden samtykke, og bookingpåmindelsen har sit eget valg. Markedsføring står som "Ikke i brug" i cookieindstillingerne.

NavnFormålTypeSat afLevetid
geo-themeHusker om du har valgt lyst eller mørkt temalocalStorageSynbarIndtil du rydder data i browseren
synbar-cookie-consentHusker dit valg, tidspunkt og samtykkeversion på synbar.dk. Aktuel version er 4. Valget er lokalt for denne adresse.localStorage · nødvendigSynbar12 måneder
synbar-booking-session-startStarter de 90 sekunder før et bookingforslag kan visessessionStorage · valgfriSynbarIndtil fanen lukkes
synbar-booking-prompt-daySikrer, at bookingforslaget højst vises én gang på en daglocalStorage · valgfriSynbarDatoen erstattes ved næste visning; bruges kun til dagskontrollen
synbar_analytics_consent_v2Husker statistikvalget på app.synbar.dk. Cookien er kun for app.synbar.dk.Cookie · nødvendigSynbar12 måneder
synbar_product_visitorTilfældigt browser-id til Synbars egen produktstatistik. Oprettes kun efter samtykke og gemmes som en hash i statistikdatabasen.Cookie · valgfri statistik på app.synbar.dkSynbar12 måneder
synbar_product_session_v1Tilfældigt id for den aktuelle fane. Et nyt id bruges efter 30 minutters inaktivitet.sessionStorage · valgfri statistik på app.synbar.dkSynbarIndtil fanen lukkes; id'et roteres efter 30 minutters inaktivitet
_ga og _ga_5L7MS546WGSkelner mellem besøg og bevarer statistiksessionen på synbar.dk. Cookies er begrænset til den offentlige vært.Cookies · valgfri statistikGoogle AnalyticsOp til 395 dage
_ga og _ga_8YXR7WW3RXSkelner mellem besøg og bevarer statistiksessionen på app.synbar.dk. Cookies er begrænset til app-værten.Cookies · valgfri statistikGoogle AnalyticsOp til 395 dage

geo-theme sættes kun, når du vælger tema. Samtykkeværdien på synbar.dk er nødvendig for at huske valget på din enhed. Den sendes ikke til Synbar. De to bookingværdier bliver også i browseren og sendes ikke til Synbar eller andre. Appens samtykkecookie sendes kun til app.synbar.dk, så serveren kan håndhæve valget. Tillad og afvis vises med samme vægt, og intet er valgt på forhånd. Du kan læse hvordan Google bruger oplysninger fra websites, der anvender deres tjenester.

Lukker du cookieindstillingerne med krydset eller Escape uden at vælge, gemmes der intet samtykke, og både statistik og bookingpåmindelse forbliver slået fra. Du kan når som helst åbne Cookieindstillinger her eller i footeren. Trækker du valget tilbage på synbar.dk, stoppes Google Analytics med det samme, de tilgængelige statistikkager slettes, og siden genindlæses. Valget på app.synbar.dk ændres inde i appen. Vi spørger igen senest efter 12 måneder eller tidligere, hvis formålet, teknologien eller en modtager ændres væsentligt.

11. Sikkerhed og brud

synbar.dk bruger HTTPS. Synbar begrænser adgang efter arbejdsbehov, bruger godkendelse hos leverandørerne og gennemgår adgange, når et samarbejde eller arbejdsforhold ophører. Formularinput valideres og begrænses, svar indeholder ikke interne leverandørfejl, og personoplysninger skrives ikke bevidst til applikationslogs.

Vi dokumenterer og vurderer sikkerhedsbrud. Når reglerne kræver det, anmelder vi bruddet til Datatilsynet uden unødig forsinkelse og om muligt inden 72 timer. Berørte personer får besked uden unødig forsinkelse, når bruddet sandsynligvis indebærer en høj risiko.

12. Klage til Datatilsynet

Du kan kontakte Synbar, hvis du er utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger. Du har også altid ret til at klage til Datatilsynet:

13. Tilgængelighed

Synbar tilstræber, at synbar.dk kan bruges af alle, også med tastatur og skærmlæser. Oplever du et tilgængelighedsproblem, så skriv til team@synbar.dk, så retter vi det hurtigst muligt.

14. Ændringer

Synbar opdaterer politikken, før vi tager nye væsentlige formål, modtagere eller trackingteknologier i brug. Du kan se version og dato øverst. Ændrer vi et formål, der kræver samtykke, beder vi om dit valg igen. En ændring af teksten udvider ikke det samtykke, du allerede har givet.

15. Kontakt

Har du spørgsmål til, hvordan Synbar behandler dine oplysninger, så skriv til team@synbar.dk. Se også handelsbetingelserne.