Hvilken søgemaskine bruger ChatGPT, Claude og Gemini?
Det korte svar
En AI finder ikke selv rundt på nettet. Skal den bruge aktuelle oplysninger, slår den op i en søgemaskines indeks, en slags telefonbog over internettet. ChatGPT og Copilot slår op i Bings telefonbog. Gemini bruger Googles. Claude slår op via Brave Search. Står du kun hos Google, kan flere af de store AI'er altså ikke finde dig.
Hvem slår op hvor?
| AI | Søgemaskinen bag |
|---|---|
| ChatGPT (den mest brugte) | Bing (blandt andet). OpenAI samarbejder med Microsoft. |
| Microsoft Copilot | Bing. |
| Gemini og Google AI Overviews | Google Search. |
| Claude | Brave Search. Anthropic bruger Brave til websøgning. |
| Perplexity | Eget indeks (PerplexityBot). |
Kilder: OpenAI, Introducing ChatGPT search · Google Search Central, AI-funktioner i Search · Brave Search, dokumentation om crawleren.
Bing skriver det nu selv: reglerne gælder AI-svarene
Bings retningslinjer gælder ifølge Bing selv for "Bing search, Copilot og grounding API results". Det er første gang, en stor søgemaskine skriver sort på hvidt, at reglerne for søgningen også er reglerne for AI-svarene. Bings indeks er altså adgangsbilletten til at blive citeret i ChatGPT og Copilot.Kilde: Bing Webmaster Guidelines.
Bing advarer også direkte mod to ting: skjulte instruktioner til AI'en i indholdet, og masseproduceret AI-indhold uden menneskelig gennemgang. Begge dele kan koste hele indekseringen. Hos Synbar skriver og gennemgår vi alt manuelt, netop derfor.
To gamle meta-tags kan koste dig citationer
To små koder i sidens hoved kan stille skade dig, og de færreste ved, at de har dem. NOARCHIVE udelukker ifølge Bing dit indhold helt fra Copilot-svar. NOCACHE skærer citationen ned til adresse, titel og et kort uddrag. Det er et af de første steder, Synbar kigger, når en side ikke bliver citeret.
Sådan kommer du i Bings indeks
Det er gratis. Opret din side i Bing Webmaster Tools, og kør eventuelt Bing Site Scan, Bings eget sundhedstjek. Sørg derefter for, at Bing får besked via IndexNow, hver gang en side tilføjes eller ændres. Det er indbygget i de fleste SEO-plugins til WordPress.Kilde: Bing, IndexNow getting started.
Brave, telefonbogen bag Claude
Brave Search kender de færreste, men det er den, Claude bygger på. Braves crawler har ingen egen user-agent. Den følger de regler, du har sat for Googlebot. Blokerer du Googlebot, forsvinder du også fra Claudes websøgning. Du kan indsende din side direkte på search.brave.com/submit-url. Det tager to minutter!Kilde: Brave Search, dokumentation om crawleren.
Hvad du kan gøre nu
Tjek tre ting: står din side i Bing Webmaster Tools, får Bing besked via IndexNow, og er siden indsendt til Brave. Det er præcis den slags, Synbar gennemgår for kunderne. Vi kan ikke love placeringer i AI-svar, det kan INGEN. Men vi kan få dig ind i de rigtige indekser og måle, om det virker. Vil du vide, hvor du står i dag, så få en gratis analyse.